Ammeforberedelse & -hjælp

Ammeforberedelse & -hjælp, er for dig der ønsker at amme dit barn og  gerne vil forberede dig på at  få en vellykket etablert amningen. Det er også for dig der har udfordringer med amningen, og ønsker at få hjælp og støtte til at prøve at få amningen op at kører igen, samt den følelsesmæssige og psykiske del i ikke at lykkedes. Det kan også være at du er i tvivl om du gerne vil amme eller bruge flaske, og derfor har brug for basal viden og information omkring amningen.  
Ofte har viden om amningen ikke været en del af fødselsforberedelsen på det offentlige tilbud til gravide, hvilket har medført, at flere nybagte mødre efterlades med hårde og smertefulde ammeforløb. Mange bliver kede af det, og føler at det er dem der er noget galt med, eller bliver frustreret over hele situationen og ender med at kaste håndklædet i ringen, med en følelse af nederlag. 
Derfor kan det med god grund være godt at forberede sig på amningen, så du kan få den bedste start og støtte til at få en vellykket amningen. Når det er sagt, kan der være mange årsager til at din amning endnu ikke er etableret eller slet ikke er lykkedes, men har du mod på at give det et forsøg, vil jeg opfordre dig til at række ud alligevel, og gerne så hurtigt du kan, så du ikke står alene med det, men lade dig blive støttet og holdt, selvom det i sidste ende ikke lykkedes. Det vigtigste er bare, at du ikke står alene. 
Det skal understreges at jeg ikke er uddannet ammevejleder eller ammekonsulent, men har gennem min uddannelse som fødselsterapeut blevet undervist i, at støtte og hjælpe med det basale og grundlæggende omkring amningen. Nedenstående finder du eksempler på, hvordan jeg blandt andet kan forberede og hjælpe dig med amningen. 
Emner / Temaer:
  • Fordelen ved amningen 
  • Modermælken og barnets immunforsvar
  • Ammestillinger 
  • Fysiske, Følelsesmæssige & Psykiske ved amningen
  • Ydre faktorer og stress
  • Når amningen ikke lykkedes
  • Alternativer
  • At starte forfra
  • Partnerens / pårørendes rolle
  • Babys signaler og tegn
  • Brystbetændelse og sår på brysterne
  • Væske, mad og søvn
  • Din komfort
  • Berolige nervesystemet
  • og meget mere
Jeg vil altid tage udgangspunkt i dine ønsker og behov, så du kan føle dig godt klædt på til at træffe de beslutninger, der er de rigtig for dig og dit barn. Det er vigtigt at du har tillid til dig selv, og stoler på din evne til at kunne amme, eller stoppe med at amme. 
Har du yderligere spørgsmål eller ønsker du ammeforberedelse / -hjælp, er du mere end velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende samtale. 
Det vil være mig en ære at kunne få lov til at støtte dig hele vejen igennem.